Support alle dage kl. 9–22
+45 44 22 25 00 support@aarsregnskab.dk

FAQ for enkeltmandsvirksomheder

Svar om regnskab, skat og bogføring

Her finder du hjælp til Basis- og Pluspakken, adgang til systemerne og den personlige oplysningsfrist.

10 spørgsmål om enkeltmandsvirksomheder

1. Hvilken frist gælder for min enkeltmandsvirksomhed?

Oplysningsskemaet for personligt ejede virksomheder skal som udgangspunkt indberettes senest 30. juni efter indkomståret. SKAT åbner normalt for indberetningen i marts. Vi anbefaler, at materialet gøres klar i god tid.

2. Hvad er forskellen på Basis og Plus?

I Basis opstiller vi regnskabet ud fra din færdige og afstemte bogføring. Vi gennemgår ikke bogføringen. I Plus gennemgår vi bogføringen og sender en liste med eventuelle bemærkninger.

3. Indberetter I oplysningsskemaet for mig?

Vi hjælper dig med tallene og guider dig gennem indberetningen, men du foretager selv den endelige indberetning hos SKAT som ejer af enkeltmandsvirksomheden.

4. Skal bogføringen være afstemt?

Ja, hvis du vælger Basis. Her skal bogføringen være afsluttet og afstemt, fordi pakken ikke indeholder en gennemgang. I Plus gennemgår vi bogføringen og gør dig opmærksom på eventuelle fejl eller mangler.

5. Hvilket materiale skal I bruge?

Vi skal normalt bruge adgang til bogføringen, bankafstemning og årsudtog samt oplysninger om lån, biler, inventar, varelager og private hævninger. Du får en konkret materialeliste.

6. Hvordan giver jeg adgang til bogføringen?

Opret os som revisor eller bruger. Brug guiden nedenfor til Dinero, Billy, e-conomic eller Simpelt Regnskab.

7. Hvordan giver jeg adgang til SKAT?

I TastSelv Erhverv giver du adgang til Årsregnskabet ApS med CVR-nr. 33352514. Vælg rettighederne Moms og Se skattekonto. Benytter du virksomhedsskatteordningen (VSO), skal du også give adgang i TastSelv Borger. Se begge guider nedenfor.

8. Hvad sker der, når materialet er afleveret?

Vi opstiller årsregnskabet og beregner virksomhedens resultat og skattemæssige oplysninger. I Plus gennemgår vi også bogføringen. Du modtager derefter tallene og en guide til indberetningen.

9. Kan I hjælpe, hvis der mangler bilag?

Ja. I Plus samler vi spørgsmål og mangler i en overskuelig liste. Ved Basis skal bogføringen og dokumentationen være klar, før vi går i gang.

10. Hvornår skal jeg betale skatten?

Skatten fra virksomheden indgår som udgangspunkt i din personlige skat og betales løbende via forskudsopgørelsen og B-skatterater. Når årets resultat er kendt, bør forskudsopgørelsen rettes, så betalingen passer bedst muligt.

Vælg rigtigt

Basis eller Plus?

Basis

Du har selv styr på bogføringen

  • Bogføringen er færdig og afstemt
  • Vi opstiller årsregnskabet
  • Vi beregner tallene til SKAT
  • Du indberetter selv med vores guide
Plus

Du ønsker en gennemgang

  • Vi gennemgår bogføringen
  • Du får eventuelle bemærkninger samlet
  • Vi opstiller årsregnskabet
  • Du indberetter selv med vores hjælp

Adgang

Giv adgang til bogføringen

Dinero
  1. Gå til Indstillinger.
  2. Vælg Tilføj revisor.
  3. Tilføj Årsregnskabet ApS.
Billy
  1. Åbn Indstillinger og Brugere.
  2. Invitér aarsregnskab@aarsregnskab.dk.
  3. Giv adgang til bilag, bogføring og rapporter.
e-conomic

Giv revisoradgang til aftale nr. 1316060.

Simpelt Regnskab

Vælg Indstillinger → Brugeradgang → Inviter bruger, og invitér aarsregnskab@aarsregnskab.dk.

TastSelv Erhverv

Giv adgang til SKAT

  1. Log ind på TastSelv Erhverv.
  2. Vælg Profil- og kontaktoplysninger.
  3. Vælg Rettigheder og adgange og derefter Autoriser revisor m.fl.
  4. Indtast CVR-nr. 33352514.
  5. Vælg rettighederne Moms og Se skattekonto.
  6. Vælg en passende udløbsdato og godkend.

Hvis du bruger VSO

Giv også adgang i TastSelv Borger

  1. Log på skat.dk som borger med MitID eller TastSelv-kode.
  2. Vælg Profil- og kontaktoplysninger.
  3. Vælg Giv adgang til rådgivere eller andre og derefter Opret ny.
  4. Indtast 33352514 i begge CVR-felter og tryk Næste.
  5. Vælg adgang til alle informationer, og sæt gerne udløbsdatoen mindst 12 måneder frem.
  6. Godkend nederst på siden og log af.
Åbn vejledningen med billeder

Vi hjælper med oplysningerne, men du foretager selv den endelige indberetning.